Skærbækvej 98, 7000 Fredericia

Jordstykke på 4.822 kvm til opførsel af detail eller andet erhverv

Her er der mulighed for at erhverve et jordstykke, beliggende midt i Skærbæk v/ Fredericia. Arealet, der skal benyttes til erhverv i virksomhedsklasse 1-3, er beliggende på indfaldsvejen til Skærbæk og støder op på byens nye boligområder. 

Byggeri må opføres med en maksimal bebyggelsesprocent på 40% med bebyggelse i maksimalt 2 etager. 

Butikker må maksimalt have et bruttoetageareal på 1000 m2 til dagligvare og 500 m2 til udvalgsvare. 

Der skal bygges med ydervægge i tegl, evt. med pudsede/vandskurede facader, mens mindre facadepartier kan beklædes med andre materialer som træ eller stålplader. Tage skal udformes som enten saddeltag med taghældning på max. 25° eller ensidig taghældning på max. 25°. Tagmateriale må være tegltagsten, tagplader af fibercement, tagpap med listedækning eller i zink.

Da der er tale om en lokal vigtig grundvandsressource, der ikke umiddelbart kan erstattes, skal Fredericia 8 Kommune foretage en individuel vurdering af erhvervets mulighed for tilpasning til grundvandsinteresserne. Der må f.eks ikke etableres virksomheder, der producerer, opbevarer og/ eller anvender kemiske stoffer, herunder olie- og benzinprodukter. Der må ikke etableres detailhandel med behov for større oplag af f.eks. sprøjtemidler.

Skærbæk: 
Skærbæk er en mindre kystby i Fredericia Kommune med en befolkning på ca. 2.500 indbyggere. I byen er der folkeskole, der tilbyder undervisning fra 0. til 6. klasse, ligesom der er børneinstitution, med integreret vuggestue og børnehave. Skærbæk ligger skønt ved vand og skov, og med kort afstand til motorvejen, er man hurtigt i Fredericia midtby, Kolding, Vejle og Middelfart, hvilket gør byen attraktiv, også for børnefamilier. Gennem de senere år er der sket stor udbygning af boligområderne både i forhold til parcelhuse, lejligheder og rækkehuse, med i alt mere end 220 boliger. 

Partner

Jan Højer Hinnerskov

+45 31520078

jh@hinnerskovejendomme.dk

BESTIL FREMVISNING