Stensgårdvej 12, 5500 Middelfart

Flot nyere kontor/lagerejendom i eftertragtet erhvervsområde

Ejendommen, der er opført i 2009, er opført med metalplader på ydervægge, store hvide vinduespartier og med tagpap. Ejendommen fremstår både ude og inde som en særdeles velholdt, moderne og gennemført ejendom opført i kvalitetsmaterialer. Ejendommen består af flot lys hall med pæne sorte klinker og trappe til 1. sal.

På førstesalen er der en flot gennemgående gang med store vinduespartier til de øvrige lokaler som består af stort kontor, mødelokaler/mindre kontorer og stort flot lyst køkken med god plads til kantinebord. Alle rum har flotte lyse gulve, akustiklofter og store vinduespartier som alt sammen er med til at skabe lyse og venlige rum og en god atmosfære.

I stueplan er der indgang til store regulære lagerrum med epoxygulve. Til det ene lagerrum er der port med sluse. Der er gulvvarme i hele etagen, således at denne nemt kan omdannes til kontorformål.

En gennemført flot og velholdt ejendom som af køber kan overtages efter nærmere aftale. På grunden er der mulighed for tilbygning af ca. 2000 m2 enten i forlængelse eller ved siden af den nuværende ejendom. Grunden er delvist funderet med henblik på yderligere bebyggelse.

Iflg. lokalplanen må op til 10% af ejendommens areal benyttes til detailhandel.
Ejendommen er beliggende i eftertragtet industrikvarter få hundrede meter fra motorvejsafkørsel 58, Middelfart.
HENT DOKUMENTER

Partner

Jan Højer Hinnerskov

+45 31520078

jh@hinnerskovejendomme.dk

BESTIL FREMVISNING